Job Copenhagen Air Experience

Er du vores nye instruktør?

Har du lyst til at blive en del af vores dygtige team som certificeret Indoor Skydiving instruktør og være med til at give vores kunder en uforglemmelig oplevelse, når de er ude at flyve? Så send os dit CV, en kort beskrivelse af dig selv samt din motivation for at søge jobbet.

Læs herunder hvilke krav du skal opfylde for at blive taget i betragtning samt hvad jobbet indebærer.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din nye arbejdsplads

Copenhagen Air Experience er en professionel vindtunnel med nogle af de bedste kunde-ratings i verden og har derfor FULD fokus på, at oplevelsen skal være verdensklasse for alle vores besøgende.

Du skal kunne lide at bruge din egen krop på dit arbejde, elske at have med mennesker at gøre, og så skal du kunne fungere på et team under pres. Til gengæld vil du opleve, at dine ”flyvere” giver dig en masse god energi retur, når de giver dig en highfive og en krammer efter en fantastisk oplevelse.

Den vigtigste opgave for en Indoor Skydiving instruktør er, at sikre at hver enkelt kunde får en sikker og behagelig flyveoplevelse. Du skal instruere, hjælpe og støtte kunden både før, under og efter flyvningen. På sigt kan du blive coach for professionelle faldskærmsspringere.

Din nye arbejdsplads

Om jobbet

Med jobbet hos os får du en instruktøruddannelse, som giver dig færdigheder indenfor coaching, og du får erfaring med at briefe og undervise både nybegyndere og øvede. Tidligere erfaring er ikke et krav.

For at komme i betragtning, skal du være i god fysisk form, da jobbet som instruktør er fysisk krævende.

Vi har åbent alle dage inkl. weekender, så du skal være indstillet på at arbejde på skæve tidspunkter – vi er fleksible med en ordning, som passer til din dagligdag og forventer, at du er fleksibel med at tage vagter, når det er påkrævet.